Big Mac Index – forklaret!

Det berømte Big Mac Index blev opfundet af det britiske nyhedsmagasin The Economist i 1986 og var oprindeligt en form for økonomisk spøg.

Formålet med indekset er, at sammenligne prisniveauer på tværs af landegrænser og valutaer – og siden en Big Mac (næsten) består af de samme ingredienser i alle lande, er den velegnet til sammenligning. Man kan med andre ord nemt illustrere, hvilket lande der er dyrest og billigst at bo i ved at anvende Big Mac Indexet.

Big Mac Indexet baserer på teorien om købekraftsparitet, hvor man mener, at valutakurserne og priserne på lang sigt vil udligne sig for identiske varer og services (hvilket i dette tilfælde er en Big Mac) i forskellige lande.

Eksempel: Ifølge Big Mac Indexet var prisen på en Big Mac 4,79 USD i USA i juli 2015, mens den på samme tid kun var 2,74 USD i Kina (med de daværende valutakurser). Dette betyder med andre ord, at Big Max Indexet indikerede, at den kinesiske valuta (Renminbi/Yuan) var undervurderet med 43% på daværende tidspunkt.

Vejledning: Med ‘Select base currency’-knappen kan du vælge mellem 5 forskellige valutaer. Du kan også vælge at se Big Mac Indexet i dets “rå” form eller tilpasset til BNP pr. indbygger. “Zoom to”-knappen giver dig mulighed for at zoome ind på bestemte verdensdele. Panelet i bunden viser som udgangspunkt en graf med den lokale pris for en Big Mac (i landets lokale valuta) i forhold til BNP’en pr. indbygger i det pågældende land. Hvis du klikker på de enkelte punkter i grafen, fremkommer detaljer om punktet (i alle andre browsere end Internet Explorer kan du fastlåse kortet ved at klikke på et bestemt land, så du kan klikke på punkterne i grafen – klik på det valgte land igen for frigøre kortet).

 




 

Burgernomics

I kølvandet på opfindelsen af Big Mac Indexet opstod begrebet “Burgernomics”, som refererer til ideen om at sammenligne priserne på Big Macs i forskellige lande vha. købekraftsparitet.

Formålet med burgernomics har dog aldrig været at udvikle et værktøj til at beregne præcise forskelle i valutaer og internationale prisforhold, men nærmere at gøre forholdene omkring valutaer og prisforskelle mere gennemskuelige. Big Mac Indexet er dog blevet nævnt i utal af økonomiske artikler og indgår også i mindst 20 akademiske undersøgelser.

 

Arbejdstid

Den internationale bank UBS har siden 2006 udvidet Big Mac Indexet til også at omfatte arbejdstid; dvs. en sammenligning af hvor meget gennemsnitspersonen skal arbejde i forskellige lande for at få råd til en Big Mac.

I København skal man f.eks. arbejde i 20 minutter, mens man i Nairobi – som ligger nederst på listen – skal arbejde i hele 173 minutter. Listen over arbejdstid kan ses på på ubs.com.

 

Hvordan udregnes prisen på en Big Mac?

Prisen på en Big Mac i Big Mac Indexet udregnes som nævnt vha. købekraftsparitet og valutakurser. I praksis foregår dette ved at dividere prisen i ét land (i landets egen valuta) med prisen i et andet land (i det pågældende lands egen valuta). Resultatet sammenlignes herefter med den aktuelle valutakurs; hvis resultatet er lavere, er den første valuta undervurderet sammenlignet med den anden og hvis den omvendt er højere, er den første valuta overvurderet.

Eksempel fra juli 2008:

  • Prisen på en Big Mac var 3,57 USD i USA
  • Prisen på en Big Mac var 2,29 i Storbritannien
  • Købekraftspariteten var 1,56 USD til 1,00 pund (dvs. 3,57 USD/2,29 Pund = 1,56)
  • (2,00 – 1,56)/1,56 = 28%
  • Pundet var derfor overvurderet med 28% i forhold til USD

 

Kritik

Mange kritikere har igennem tiden fremhævet, at Big Mac Indexet ikke er en anerkendt økonomisk teori og endda at det ikke virker efter hensigten. Hvorvidt disse påstande er sande eller ej, lader vi være op til den enkelte, men man bør huske på, at Big Mac Indexet blev opfundet som en spøg og derfor bør tages med et gran salt.

Hvis vi fokuserer på indeksets overfladiske formål (at sammenligne priser på Big Macs i forskellige lande) må det siges at virke. Hvis vi derimod fokuserer på indeksets dybereliggende formål (at vurdere de overordnede leveomkostninger i forskellige lande), bør man ikke forlade sig på Big Mac Indexet, men i stedet undersøge prisniveauet nærmere og mere dybdegående.

En anden kritik som indekset ofte møder, er det faktum, at Big Macs ikke er tilgængelige i alle lande samt at ingredienserne, størrelsen, vægten, næringsindholdet mv. varierer meget fra land til land. I Indien f.eks. bruger man slet ikke oksekød i burgerne, da køer er hellige dyr i hinduismen. Her sammenligner man i stedet den kyllingebaserede Chicken Maharaja Mac med de oksekødsbaserede Big Macs i resten af verden.

 

Andre indeks

Ligesom man kan sammenligne priserne på Big Macs i forskellige lande, kan man naturligvis også gøre det med alle andre varer. I de senere år er lignende indeks derfor fremkommet.

De mest kendte eksempler er Iphone Index, iPod Index og Ipad Index, hvor man sammenligner priserne på Iphones, iPods og Ipads i forskellige lande. Herudover inddrog The Economist også Starbucks kaffe i deres Tall Latte Index i januar 2004.

Den officielle forklaring af Big Mac Indexet findes hos The Economist.